Skumslukker – nyttig viden!

skumslukker guide

Hvad du bør vide om skumslukkere

I denne artikel kan du få svar på dine spørgsmål angående skumslukkere, samt anden nyttig viden. Artiklen kommer blandt andet ind på brandklasser samt foredelene ved en skumslukker og hvad du bør være opmærksom når du tager den i brug. Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.

Virkningen til slukning med skum ligger først og fremmest i dets kvælende effekt. Skummet kan forsegle branden og dermed hindre iltens adgang.

OBS: Vær opmærksom på, at hvis du bruger skum som slukningsmiddel kan du risikere vandskader.

En skumslukker er en alsidig slukker med gode slukkertal som kan bruges flere steder. Den er blandt andet egnet til brug i private hjem, sommerhuse, industri, kontorer, institutioner m.m. Ved at kigge på manometeret, som findes ved håndtaget kan du se, om der er tryk på beholderen. Står manometeret i det grønne område, er trykket som det skal være.

Er du i tvivl om hvilken brandslukker du skal bruge?

Der findes forskellige ildslukkere, de har alle forskellige egenskaber og dermed forskellige formål. Det kan være nødvendigt at skulle sætte sig ind i hvilken slukker, der er den bedste at bruge. Du kan læse meget mere i vores artikel med titlen “ildslukker – Din Guide!” 

Brandklasser

brandklasser

Skumslukker har brandklasserne A og B som dækker følgende brande:

A = Organiske materialer – Glødebrande, træ, papir, tekstiler
B = Væskebrande, Benzin, olie m.m.

Vores skumslukker kan samtidig slukke brande i el op til 1000 volt i en afstand af minimum 1 meter.

Den har slukningsklasserne 17A – 183B og har sluknings midlet ECO skum.

Skumslukker indhold

En skumslukker indeholder vand og noget skumvæske der ved at opblandes danner skum ved kontakt med luften, hvorefter det lægges som en “hinde” over ilden og forhindrer ilten i at trænge igennem. Denne process kvæler branden.

Hvad er fordelene ved en skumslukker?

Nogle af fordelene ved en skumslukker er, at de kun forårsager mindre sekundær skader. Skummet har en kølende effekt og er meget effektiv mod væskebrande. Vores slukker kan samtidig bruges mod el-brande op til 1000 volt.

Hvad bør jeg være opmærksom på?

Effektivitet klassen er lav i forhold en pulverslukker i tilsvarende størrelse. En skumslukker kan ikke slukke gasbrande og bør ikke opbevares i en temperatur under 0°C

Krav til skumslukker

Skal slukkeren bruges til erhverv er det vigtigt at den har godkendelsen DS/EN3.

Ifølge lovgivningen skal din ildslukker trykprøves og genoplades efter 5 år. Denne proces koster mange penge, og derfor vælger de fleste, at ombytte deres slukker efter de 5 år, hvilket i længden er meget billigere.

Et kontroleftersyn af ildslukkere / brandmateriel kan arrangeres ved Brand-Tech. Priserne findes på siden.

Skumslukker eller Pulverslukker?

I forhold til pulverslukkere har skumslukkere en lavere slukke evne. En pulverslukker er den type brandslukker der kan slukke brande i de fleste typer materialer og har en ekstrem høj slukkeeffekt. Vores skumslukker kan kun slukke A og B brande samt el brande op til 1000 volt. Til gengæld gør skummets koncentrat at overfladespændingen på vandet ændres og væsken trænger hurtigere ind og køler det brændende materiale.

Pulverslukkere dækker de fleste typer brande hvor en skumslukker er meget effektiv ved væskebrande. En skumslukker kan ligeledes ikke slukke brande i gas ligesom en pulverslukker.

Forskellen på de to slukkertyper er hovedsageligt hvilke typer brande de bedst slukker deres arbejds temperatur. Vores skumslukker kan holde i ned til 0°C hvor vores pulverslukkere kan opbevares ned til -30°C.

Det er derfor vigtigt at du overvejer hvor du skal have din slukker stående og til hvilket formål den skal bruges.

Brug af skumslukker

For at benytte din skumslukker skal du trække splitten ud og åbne den ved at trykke håndgrebet ned. Skummet vil nu sprøjte ud af slangen. Den mest effektive måde at slukke en brand er ved at føre slangen med hurtige fejende bevægelser hen over branden, så du dækker hele det brændende område.